Ny bestyrelse i Triangle Razorbacks er i gang
- for 9 timer siden
- 2 min læsning

Triangle Razorbacks har nu fået en ny bestyrelse, som har afholdt sit første møde og dermed taget hul på arbejdet med at føre klubben sikkert og ambitiøst videre.
Bestyrelsen har konstitueret sig således:
Formand: Kenneth Vigen Larsen
Næstformand: Niclas Dupont Enemark
Kasserer: Mads Hartvig
Bestyrelsesmedlem: Brian Rammekjær
Suppleant: Thomas Lund
Ansvarsområderne er fordelt med tydeligt fokus på både sport og fællesskab:
Cheerleading: Niclas
Senior Football: Kenneth
Ungdom Football: Mads
Som noget af det første vil bestyrelsen have fokus på at få besat de sidste 2 pladser i bestyrelsen - ét bestyrelsesmedlem og én suppleant - så klubben står stærkt rustet til de mange opgaver og muligheder, der venter.
Den nye bestyrelse udtaler:
“Triangle Razorbacks er en klub med et stærkt fællesskab, stor frivillig opbakning og en imponerende udvikling - både på og uden for banen. Det er et ansvar, vi går til med stor ydmyhed og masser af engagement.
Vi har en fælles ambition om at skabe gode rammer for både cheerleading og football, hvor trivsel, udvikling og klubånd går hånd i hånd. Noget af det første, vi vil have fokus på, er at styrke ungdomsafdelingen og sikre, at endnu flere får mulighed for at blive en del af fællesskabet i Triangle Razorbacks.
Vi bygger videre på det solide fundament, som den afgående bestyrelse har lagt, og ser meget frem til samarbejdet med trænere, frivillige, udøvere og forældre. Sammen kan vi løfte klubben videre - og sikre, at Triangle Razorbacks også i fremtiden er et sted, man har lyst til at være.”
Overdragelsen fra den afgående bestyrelse påbegyndes i den kommende uge, og arbejdet fortsætter i respekt for den store indsats og det engagement, der allerede er lagt i klubben.
Triangle Razorbacks er bygget på frivillighed, sammenhold og passion - og med den nye bestyrelse er der lagt et solidt fundament for næste kapitel 🖤❤️
